Velkommen til SFO
Tiden i SFO er børnenes fritid. Vi mener, det er vigtigt, at børnene har medindflydelse i forhold til de aktiviteter der tilbydes, og at det er frivilligt at deltage i disse. Hver dag byder på forskellige aktiviteter. Aktiviteter børnene som udgangspunkt frit kan vælge imellem.
Legen spiller en vigtig rolle bl.a. i forhold til at skabe venskaber og forståelse for hinandens forskelligheder. Vi ønsker at skabe nogle rammer, hvor børnenes styrkes i troen på egen kunnen, og hvor nærhed og omsorg vægtes højt. Samtidig skal børnene opleve SFO´en som et trygt og rart sted, hvor de har mulighed for udvikling og for at styrke deres videre børneliv.
Børnene har i fællesskab mulighed for at skabe deres egen projekter og idéer og derigennem præge deres hverdag. Det er igennem medindflydelse, at børnene bl.a. lærer at have et fælles ansvar, at samarbejde, at føle ejerskab og blive anerkendt, hvilket vi tror på vil styrke deres selvværd og sociale kompetencer.
Velkommen til SFO´en indeholder ikke nogen årsplan, da mange af aktiviteterne tager udgangspunkt i børnenes idéer og behov, og på den måde lægge op til en stor grad af spontanitet i det daglige arbejde. Dog har vi årstids relaterede aktiviteter og få længere varende projekter.